Anne Sukrita er uddannet astrolog, først med sin gang på IC Instituttet og senere diplomastrolog med overbygning i Esoterisk Astrologi fra Astrologisk Akademi.
Louise er oprindelig uddannet i psykologisk astrologi på IC Instituttet i København og arbejder i dag i krydsfeltet mellem psykologisk astrologi, evolutionær astrologi og 'step astrology', som er funderet i numerologien.
Onsdag d. 1. november 2023 kl 19:00-21:00
v Louise Bunnage og Anne Sukrita Baatrup
Dværgplaneten Haumea blev opdaget d. 29. december 2004 og blev i 2008 klassificeret som en af de nye dværgplaneter opkaldt efter den hawaiianske gudinde for fertilitet og fødsel. Som beskytter af Hawaii kombinerer hun den eksplosive vulkanske ild med den nærende jordiske energi.
Haumea befinder sig i Kuiper-bæltet i selskab med Pluto, Eris og Makemake og er blandt de største ojekter i bæltet, men er, ligesom Pluto, mindre end vores egen Måne.
Så er det overhovedet relevant at beskæftige sig med Haumea? Astrologer har formentlig stillet sig selv samme spørgsmål, da Pluto blev opdaget i 1930. Erfaringerne med Haumea er da også stadig i deres spæde begyndelse, og Haumeas lange omløbstid gør det ikke bedre. Der er ingen tvivl om, at det vil være de fremtidige generationer, der får en dybere forståelse af Haumeas betydning. Hendes indflydelse er dog til stedet, hvadenten den er ubevidst eller bevidst.
Tilmelding er nødvendig
Du tilmelder dig ved at sende en mail til astrologiforeningenekliptika@gmail.com senest
tirsdag d. 31. oktober
Pris for tilmelding: Medlemmer 50,- Gæster: 100.- kr, - der kan sættes ind senest dagen før på vores konto i Arbejdernes Landsbank regnr.5331 konto nr. 0000246350 (husk at skrive dit navn). -eller på mobilepay 7668VT