Bente er medicinkvinde, shaman, soldanser og adopteret af Sortfods Indianerne. Hun er fultids dedikeret til den indianske tradition og arbejder på at fremme udvikling og vækst i både små og store cirkler hjemme og i udlandet. Ud over healing og trommearbejde arbejder Bente med transformerende traumeterapi. Bente har "Helhed og harmoni - centeret for indiansk spiritualitet, kreativitet og vækst" sammen med sin mand. Hjemmeside: https://medicinhjulet.dk/
FOREDRAG
Onsdag d. 7. juni 2017 kl 19:00
v. Bente Græbert Tiede
Bente har i mange år arbejdet med astrologi. Hun har med stor succes kombineret den traditionelle astrologi med symbolikken fra den indianske traditions dyr, deres historie, medicinhjulet og healing. Hun har ligeledes benyttet den intuitive indfaldsvinkel til astrologi, i forbindelse med trommerejser, meditation o.lign.
Aftenens foredrag er baseret på Bentes erfaring fra dette. Hun kommer desuden ind på de dyr, der er knyttet til de 12 tegn, deres historie og specielle healingsevner. På en aften i Tvillingernes tegn er der lagt op til dialog og udveksling. Hvis deltagerne ønsker det, bliver der også plads til en guidet rejse.
Som traditionen byder, bliver der også her serveret en lille forfriskning til at byde sommeren velkommen.
Samtlige arrangementer foregår kl. 19.00 i Ringstedgade 6, kælderen, 2100 Kbh. Ø - på de opgivne datoer.
Entré: Medlemmer kr. 50,- Gæster kr. 100,-