Astrologi og slægtsforskning

v. LIllian Jensen

Om Lillian:

Lillian er uddannet på Irene Christensen Instituttet i 1977 og har dermed en lang årrækkes erfaringer at trække på. Hun har skrevet til Månedsbladet stjernerne siden 1987 og undervist på I.C.Instituttet siden 1989, i samarbejde med Electric-Ephemeris er der udgivet tydningstekster til Argusprogrammet og i en årrække var hun sammen med bl.a. Louise Kirsebom med til at skrive daglige tekster til Astrolofonen.

I årene 2002-2014 var hun redaktør på Månedsbladet Stjernerne og fra 2008 har hun været leder og indehaver af I.C.Instituttet. Siden feb. 2016 har hun også været formand for Ekliptika.

FOREDRAG
Onsdag den 7. december 2016, kl. 19:00
v Lillian B. Jensen


Vi har desværre fået et afbud fra Sigvard i går grundet sygdom, det er vi kede af, da vi er flere, der havde glædet os rigtig meget til at høre hans foredrag )-: Vi satser på at han kommer en anden gang og holder et andet foredrag, han er en meget vidende mand i de astrologiske emner.

Se opslag om det oprindelige foredrag her: Astrologi og slaegtsforskning v. Sigvard Mahler Dam.(aflyst).

Til gengæld hopper Lillian ind og tager fat på det samme emne, så vi skal stadig høre om astrologi og slægtsforskning.

Lillian har de sidste otte år beskæftiget sig med slægtsforskning, har holdt kursus i emnet og astrologien er jo en mangeårig interesse (lidt over 40 år).

Vi vil se på familiemønstre, som ses i fødselshoroskopet, på familietemaer, gentagne grader, gentagne aspekter. Vores egen kongefamilie er jo et fint eksempel. I 2013 udkom Arvelighed i nyt astrologisk lys, af Paul Choisnard på Astrologisk Museums forlag, og den rummer et lille stykke forskning over emnet: genealogisk astrologi, altså undersøgelsen af familiers horoskoper. Et lille statistisk materiale der viser, at der er faktorer, som gentages – nærmest nedarves - gennem slægtled. Også DNA-forskningen antyder, at vi kan nedarve traumer gennem flere slægtsled, et spændende område, som også astrologien kan kaste lys over. Vi vil se på forskellige horoskoper, og hvis nogen er interesseret, vil vi se på et par enkelte af publikums egne horoskopeksempler, og evt. hvordan man søger I de tilgængelige databaser på nettet.

Velkommen til en hyggelig og forhåbentlig oplysende aften, da det er december og sidste foredrag i dette år, vil der blive serveret glögg og pebernødder (-:

Samtlige arrangementer foregår kl. 19.00 i Ringstedgade 6, kælderen, 2100 Kbh. Ø - på de opgivne datoer.

Entré:
Medlemmer kr. 50,-
Gæster kr. 100,-